Company Performance Metrics
- Gerda Bejder: Director
Holmegaardshuset specialiserer sig i at skabe en sund og behagelig hverdag for personer, der har haft en hård barndom. Vi hjælper med omsorg, måltider og logi, og vores høje pædagogiske faglighed skaber en platform for bedre livsvilkår fremover. På Holmegaardshuset lægger vi vægt på høj faglighed- det har vores beboere og vi selv brug for. På
behandlingsmøder drøfter vi indgående hver enkelt borgers pædagogiske behandling i vores teams og tager beslutninger om en fælles kurs. Det er en af metoderne til at løfte det pædagogiske arbejde og give de bedste resultater for alle beboere. På Holmegaardshuset er vores pædagogiske behandlingsarbejde inspireret af mange teoretikere og pædagogiske metoder. I 2017-2018 arbejder alle ansatte indgående med at udvikle vores metoder for tidlig indsats og samspilsbehandling og de neuropædagogiske kompasser. Her er vi hos Holmegaardshuset inspireret af vores dygtige undervisere fra Stenstrup-Højland og fra Empativital Anette Corfitzen og Thomas Røbke, samt af blandt andre disse teoretikerne: John Bowlby, Daniel Stern, Susan Hart, Peter Fonagy. Det er en stor fornøjelse at blive klogere og at løfte i flok!
Holmegaardshuset specialiserer sig i børn, unge samt familier, der sammen forsøger at skabe en sund og produktiv hverdag, hvor omsorg, kærlighed og samhørighed er i højsæde. Det gøres gennem veluddannede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre livet bedre for socialt udsatte. Der er også fokus på videreuddannelse hos samtlige medarbejdere, da ny viden hele tiden dokumenteres og benyttes i det socialpædagogiske arbejde i Danmark.
Gerda Bejder er forstander på Holmegaardshuset, og hun arbejder hårdt for at hjælpe små børn og voksne forældre til en positiv udvikling. Især forældre, der mangler de rette redskaber til forældreskabet bliver vejledt i, hvordan de tager hånd om sig selv og dem, de er ansvarlige for. Det gøres med tålmodighed hos Holmegaardshuset.